Genial mikrofon
Jeg er faktisk ret stolt. Jeg har et lille podcast, som fungerer som sådan en lokkemad til folk, så de kan komme ind på min YouTube‐kanal og abonnere på den. Jeg startede podcasten for et lille års tid siden og har allerede mindst 70.000 abonnenter på den. Der udkommer et nyt podcast en gang hver 14. dag. Jeg laver interviews med andre kvinder, der også bevæger sig i denne her DIY og kreative verden. Det er en succesfuld podcast, og da jeg ramte 70.000 lyttere, besluttede jeg mig for, at jeg ville bruge nogle penge på at forbedre den. Sådan rent teknisk.
Mikrofonen er alt
Og her var det, så at jeg løb ind i problemer. Fordi: Hvad ved jeg om den slags? Altså ud over at det aldrig er godt, at der er for meget rumklang, når jeg optager de interviews jeg, laver med andre kvinder. Jeg spurgte derfor en god ven, jeg har til råds om det. Han gav mig et godt råd: Du skal købe en Shure SM7B mikrofon og bruge den, når du optager i stedet for at bruge den mikrofon, du har på din PC. Ok. Tak for rådet. Jeg styrtede ud og købte en Shure SM7B. Fik min ven til at hjælpe mig med at installere den korrekt. Det var nemt nok. Og selvom jeg læste flere reviews og anmeldelser af mikrofonen, som sagde, at den er god til podcasts, og især til mænds stemmer, så synes jeg altså, at lydkvaliteten på mit podcast er blevet forbedret meget. Så skete der det, at jeg fik besøg af en anden ven. Han har også et podcast, der handler om biler og motorcykler. Han har også en stor skare lyttere.
Succes med et podcast
Han spurgte mig selvfølgelig om, hvordan det føles at have succes med et podcast. Jeg forklarede ham, at jeg synes, at det er en skøn følelse, men også en forpligtigelse til, at jeg gør mit bedste – på alle måder. Han var helt enig. Han spurgte, om han måtte se mit studie. Jeg viste ham mit lille hjemmestudie, som faktisk ikke er ret meget mere end et eksklusivt hjemmekontor. Da han så, at jeg havde en Shure SM7B sat op, blev han meget imponeret. ”Hvem har fortalt dig, at du skal have den mikrofon?” Jeg fortalte ham selvfølgelig om min ven, som gav mig rådet. Han nikkede og sagde, at han var imponeret. Han havde aldrig troet, at jeg ville nå så langt og blive så avanceret.
Skal jeg være fornærmet?
Egentlig blev jeg lidt fornærmet over den bemærkning. Jeg er godt nok ikke det kvindelige geni til alt det der teknologi og den slags. Men det betyder da ikke, at jeg ikke kan opveje det gode og det dårlige og få det bedste ud af, hvad jeg har. Sig mig lige engang: Er der en tendens til at tro, at kvinder ikke kan få succes, fordi de ikke ved alt om teknologi og nye gadgets? Mit podcast er jo i virkeligheden ikke en ny idé. Kvinder har altid udvekslet mad- og strikkeopskrifter, så hvorfor ikke bare bruge teknologien, vi har til at gøre det med?