Godt udsyn
Det er en af de her første fine efterårsdage, hvor solen skinner og her er højt til himlen. Og loftet. Vi bor i en gammel lejlighed med højt til loftet. Og store vinduer. Det er en gammel patricierlejlighed i city, og vi er glade for at bo her. Men her er virkeligt meget at holde ved lige. Bygningen er fredet, og det er derfor meget begrænset, hvilke ændringer vi må lave i lejligheden. Vi må fx slet ikke ændre på noget, der ændrer facaden udadtil. Ok. Vi har fået lov til at sætte forsatsruder i, hvilket i den grad har hjulpet på varmeregningen. Men her er rigtigt mange ruder, og det er besværligt at nå hele vejen op, når de skal pudses.
Aftale om polering
Vi har fået en aftale med en københavnsk vinduespudser. Han kommer mindst 4 gange om året og pudser alle vinduerne. Rart, så skal jeg ikke ligge der og hænge ud ad vinduerne og risikere at falde ned. Eller at få fordrejet en arm eller nakken, fordi jeg er hundeangst for højde. Her i 3. sals højde er det slemt nok for mig. Jeg bliver jo heller ikke yngre, så vinduespudsning er ikke lige den form for fysisk øvelse, jeg bryder mig mest om.
Tak til ungerne
Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle have en vinduespudser til at komme og klare de mange ruder. Vores rengøringshjælp kan sagtens klare det. Nej, det var vores børn, som fandt på det. Så vidt jeg husker, var det i forbindelse med vores guldbryllupsfest. De havde været i byen for at finde på gaver til os, og havde blandt andet fundet på at give os et ophold på et slot i en weekend. De havde også givet os et brev, hvor der stod ”Vinduespudser København”, og nedenunder havde de så, skrevet at de har arrangeret med en vinduespudser, at han kommer hver 3. måned og ordner vinduerne de næste mange år. De havde også givet os sådan en elektronisk billedramme med billeder af alle vores børn og børnebørn. Rammen er ikke så pæn, men billederne er dejlige. Det er rart, at de skifter. Vi havde også fået en mængde tegninger af børnebørnene.
De hænger alle sammen inde i gæsteværelset. Min ældste søn har lavet sådan en fin kollage med rammerne til tegningerne. Jo, det var en fin fest, og vi var glade for slotsopholdet. Og i dag må jeg indrømme, at jeg er glad for vinduespudseren. Selvom, da jeg lige så, hvad det var for en gave, tænkte jeg, at det var da noget underligt noget at få i gave. Men ungerne har tænkt sig om. Vores rengøringshjælp behøver ikke at bekymre sig om ruderne. Det tager vinduespudseren sig af. Da han kom den første gang, fortalte jeg ham, at han var en gave. Han blev noget overrasket. Men smilte og sagde, at han gerne ville have at vide, om jeg synes, at gaven, jeg fik, var dejlig. Og det må jeg jo indrømme, at jeg synes. Han klarer vinduerne på meget kort tid. Og vi har altid fine, rene ruder.
