Jeg er konsulent i Lean

Det er et hårdt job, jeg har. Efter godt 1,5 år, hvor jeg har arbejdet hjemmefra og baseret mange af mine rapporter på interviews, der er optaget med forskellige virksomheders ledere via Teams, så er jeg tilbage, hvor jeg besøger virksomhederne. Sådan fysisk. Det er på den ene side rigtigt godt, fordi jeg kan komme ind bag ved de fine kontorer og se, hvordan arbejdet bliver udført på gulvet, som vi siger. Som Lean konsulent er det mit job at komme helt til bunds i de problemer, som en virksomhed må slås med, før den kan omstille sig og implementere Lean.

Alle niveauer

Det betyder, at jeg ikke kun skal tale med lederne – på topniveau og mellemniveau. Jeg skal også tale med de medarbejdere i virksomheden, som er på de laveste niveauer. Det kan være truckføreren ude på lageret. Eller snedkeren inde i værkstedet. Det kan også være sekretæren i regnskabsafdelingen. Eller rengøringsassistenterne. Faktisk tilbyder vi også nogle af vores kurser i Lean online.

Som du nok kan forstå, så er mit job ikke altid et 9 – 17 job. Det kan involvere aftenmøder, der varer til langt ud på natten. Det kan også ske, at et planlagt møde bliver aflyst, fordi der er opstået en eller anden krisesituation på virksomheden. Som regel er jeg den sidste, der får den slags at vide. Og det betyder, at jeg allerede er godt på vej mod virksomheden, hvor mødet skal holdes. Og jeg spilder derfor min tid, fordi jeg er nødt til at vende op og ned på min arbejdsdag.

Måske har jeg selv brug for Lean?

Ja, jeg har måske selv brug for at få renset nogle af de gnidninger væk i mit daglige arbejde. Men ved du, hvad? Det er den slags små ændringer, som gør, at mit job er spændende – ud over det faglige. Og de kan være en god kilde til at se gnidninger og problemer på en virksomhed, som har kontaktet mig for at få hjælp.