Malaga eller Istanbul?

Min datter er helt inde i sin egen lille fantasiverden. Hun går og drømmer om at være en arabisk prinsesse. Jeg har lidt på fornemmelsen, at den her Disney film om Aladdin har påvirket hende i den grad. Jeg har forsøgt at få hende lidt væk fra sin fantasi om det farvestrålende og romantiske, men et eller andet sted, så forstår jeg hende godt. Jeg drømmer mig da også hen til eksotiske og farvestrålende steder. Jeg ved godt, at livet i et harem i Tyrkiet eller et eller andet sted i de arabiske lande, nok ikke har været det sjoveste for kvinderne. Der har været meget trængt og helt sikkert også mange intriger, som sultanernes favoritter har måttet kæmpe med. Ok, da jeg så Top Kapi i Istanbul for nogle år siden, kunne jeg da godt se, at de kvinder har levet i noget, som på den tid var luksus. Men der har været mange om sultanens gunst. Det lærte jeg, da vi var i Istanbul.

Billigt til Tyrkiet

Vi havde fundet nogle billige flybilletter til Istanbul på denne hjemmeside: https://www.rejsepriser.dk/flybilletter/tyrkiet/istanbul/  og var nede og udforske den by der for en del år siden. Det var før, min datter blev født. Og det var en utroligt spændende tur. En oplevelse for livet. Det må jeg sige. Intet mindede om den her Disney film. Men nu har Istanbul* jo, også en meget lang historie. Den var jo hovedstad for den østlige del af Romerriget. Det var her den byzantinske – græsk ortodokse – kejser boede og styrede store dele af det østlige del af Europa fra. Det kan man også lære meget om i Istanbul. Man skal bare besøge Agia Sofia. Byen var faktisk græsk ortodoks, indtil den blev erobret af tyrkerne i 1453, hvorefter byen blev indlemmet i det osmanniske rige.

Det Osmanniske Rige

Det er en meget spændende historie, og hvis man er bare en lille smule glad for historie, sådan som jeg er det, så er det absolut en god måde at lære om de forskellige kulturer, som mødes i det hjørne af verden.
Men min datters interesse for den arabiske og muslimske kultur via hendes fantasi om, at hun er en arabisk prinsesse, vil bare ikke helt fortage sig. Hun har faktisk spurgt mig, om hun må gå til mavedans. (6 år gammel!) Jeg har fortalt hende, at det må hun, når hun starter i skole til sommer.

Malaga næste stop

Men inden da skal vi på ferie. Og jeg har bestemt, at vi skal til Spanien. Jeg har fundet billige flybilletter til Malaga, så vi kan få en dejlig badeferie og lære lidt om den arabiske kultur, som også kan ses i det sydlige Spanien. Jeg tænker, at vi skal køre derfra op til Granada, så hun kan se Alhambra. Det tager ca. halvanden time, så det er da til at overkomme. Især hvis vi finder nogle hyggelige, små byer, hvor vi kan holde pause og få en is og noget at drikke.

*Det siges, at navnet Istanbul er udledt fra den græske frase: ”Is tin poli”, som betyder ”ind til byen”. Før byen fik den navn, hed den Konstantinopel. Det betyder vist nok Konstantins by. En af de store byzantinske kejsere hed Konstantin.