Pudse vinduer i dag?

Jeg kan ikke helt se, at der er nogen grund til, at jeg skal ud og pudse vinduer i dag. Det siler ned. Regnen vælter bare ned. Det var meningen, at jeg skulle have ordnet vinduerne udvendigt. Men nu får regnen lov til at gøre det første arbejde: At få vinduerne våde, så jeg virkeligt kan se striberne af skidt, som skulle fjernes! Det er på den ene side rart at have en god undskyldning for ikke at gøre det kedelige arbejde. På den anden side har jeg altså meget dårlig samvittighed over ikke at have fået gjort arbejdet – for længe siden. Kender du den følelse? På den en og samme gang er man lettet over at slippe væk fra en sur pligt, og man kan bare mærke den dårlige samvittigheds tyngde.

Væk med den

Jeg vælger at smide den dårlige samvittighed væk. Jeg kan alligevel ikke bruge den til noget. Udover at sidde her og blive deprimeret. Men lettelsen kan jeg godt bruge. Jeg kan få gjort en masse inde i huset. Eventuelt tage mig sammen til at pudse vinduerne indvendigt. Så dagens plan bliver ændret fra udvendig vinduespudsning til: Indvendig vinduespudsning. Ordne skabene i køkkenet. De trænger også til at blive gjort rene – og jeg trænger til at smide en masse skrammel, der bare har samlet sig over de sidste år væk. Det er et job, som jeg ikke har noget imod at udføre. Det er tilfredsstillende at se velordnede køkkenskabe og -skuffer.

Helsingør vinduespudsning?

Ja, jeg bliver nok også nødt til at indrømme, at jeg skal på nettet for at shoppe. Det er jo det sjoveste. Altså at shoppe herhjemmefra – i regnvejr. Ikke noget med at gå ud og blive våd. Ikke noget med at skulle tage regntøj og gummistøvler på. Og ja, vinduerne må jeg altså få en professionel til at ordne en dag. På nettet kan jeg vel nemt finde en vinduespudser i Helsingør, som vil komme og klare opgaven med udvendig vinduespudsning – måske allerede i morgen. Det kunne jeg faktisk: https://www.mempolering.dk/vinduespudser/3000-helsingør Jeg tager mig sammen. Går ud i køkkenet. Skænker en kop kaffe og sætter mig ind i sofaen. Søndag morgen. Jeg åbner min tablet og begynder at shoppe. Drikker min kaffe. Vælger de produkter, jeg har på min indkøbsliste. Går ud med den tomme kop. Sætter den i opvaskemaskinen. Sætter vaskemaskinen i gang.

På med arbejdstøjet

Tager arbejdstøjet på. Går ud og finder en spand, sæbe, en svaber og en klud. Starter med at pudsevinduerne indvendigt. Det går faktisk hurtigt, når jeg nu endelig er kommet i gang. Og jeg kan faktisk godt se forskel. Jeg har udrettet noget godt. Vinduerne er rene. På indersiden.Så er der da delvist godt udsyn.

Jeg smider sæbevandet ud. Gør svaberen og kluden ren. Fylder nyt sæbevand i spanden og starter inde i køkkenet. Hiver en stor pose frem, som jeg kan putte alt det skrammel, jeg skal af med, i. Begynder at gøre skabene rene. Det er lidt besværligt. Især oppe på de øverste hylder. Men det går. Jeg sorterer tallerkener, glas, fade og skåle. Får besluttet mig for, hvad jeg vil beholde, og hvad der skal sendes til genbrug. Stiller posen ud i bryggerset. Skal huske at tage den med mig ud i morgen.