Stål hos isenkrambutikken
Jeg var godt nok spændt på, hvad der kom på tilbud her til Singles Day. Faktisk så tog jeg fri fra arbejdet for at kunne få tid nok til at gå i byen. På jagt efter gode tilbud til julegaver til den store skare mennesker, jeg skal købe julegaver til. Grunden til, at jeg tog fri, var, at jeg oplevede sidste år, at jeg kom for sent til at kunne benytte tilbuddene. Der var simpelt hen udsolgt på nogle af de produkter, jeg havde set ville komme på tilbud. Så det var noget med at komme tidligt afsted og være lidt hurtig i de forskellige forretninger.
Missede igen i år
Desværre nåede jeg heller ikke i år at få købt alle de varer, som jeg egentlig havde tænkt mig. Det ville ellers have været rart at få det gjort. Det ville fritage mig fra at skulle gøre det samme, når vi kommer til Black Friday om et par uger.
Men jeg fik dog købt nogle gaver. Bl.a. nogle af de bøger, der altid står på min liste. Jeg har bare en forfærdelig tendens til at glemme den liste. I år huskede jeg at få den med mig.
Men det var ikke kun bøger, jeg fik købt. Jeg fik også købt et par badedragter til min datter. Hun går til svømning og slider sine badedragter i et tempo, hvor jeg næsten ikke kan være med. Så selvom det ikke er de aller flotteste badedragter, jeg købte til hende, så er de altså gode nok.
Kram og Kanel
Jeg tænkte jo også lidt på mig selv og gik naturligvis ind til en isenkræmmer. Jeg elsker isenkram og min favoritbutik er faktisk her i Herning: https://www.kramogkanel.dk/. Der er altid smukke brugsgenstande, man kan købe og eventuelt bruge som en lille gave – eller selv bruge. Jeg fandt faktisk en skål på tilbud. I det stel, som jeg har samlet på i årevis. Så det var et selvfølgeligt køb. Men som det altid går, når jeg kommer ind i en butik med isenkram, så så jeg jo også andre flotte ting, som jeg gerne vil have i mit hjem. Blandt andet et vægur fra Arne Jacobsen. Det vil bare være så flot ude på køkkenvæggen. Og det vil ikke give en eneste i familien nogen undskyldning for ikke at kunne se, hvad klokken af. Det er nemlig temmelig stort. Man kan sagtens se det – også hvis man har søvn i øjnene!
Har opdaget Spring Copenhagen nu
Selvom vi faktisk har et ur på væggen derude i køkkenet, så syntes jeg, at det er godt, at jeg købte det nye ur. Det passer bedre i vores stil. Eller i min stil. Jeg vægter meget, at ting matcher, og står godt til hinanden. Alle objekter i køkkenet behøver ikke at komme fra dyre designere. Men lige det her vægur, det er bare helt rigtigt til vores køkken. Jeg er glad for, at jeg købte det. Jeg vil kalde det for en tidlig julegave til mig selv. Jeg synes, jeg har fortjent sådan en. Så har jeg fået øjnene op for det helt geniale Spring Copenhagen design – det er så lækkert!
Alle gaverne til adventskalenderne er nemlig også blevet købt og de fleste julegaver. Der er faktisk kun to gaver tilbage at købe. Forhåbentligt finder jeg dem i slutningen af november.