Til Roskilde på teambuilding
I den sidste tid har vi fået skældud af vores træner. Han var virkeligt i det sure hjørne. Vi fik direkte at vide, at vi ikke er et hold. Vi er et sæt individualister, der nægter at kommunikere med hinanden. Jeg synes godt nok, at det er ret hårde ord. Jeg forsøger virkeligt at kommunikere med holdkammeraterne, men han bliver ved med at fortælle især mig, at jeg skal være mere lydhør, når en medspiller råber op om, at hun er klar ovre på den anden side. Det er bare lidt svært at efterlade bolden hos hende. Hun kan jo ikke ramme målet. Det har vist sig flere gange. Så hvorfor skal jeg lade chancen for at score et mål gå spildt?
Den var helt gal
Her i sidste uge var den helt gal. Træneren hev mig ud fra banen og bad mig om at blive på bænken. Ret surt. Meget utilfredsstillende at skulle sidde og se på alle de fejl de andre lavede. Under kampen forsøgte min træner at forklare mig, at han godt ved, at jeg er holdets bedste. Men hvis vi ikke får et hold ud af vores fælles træning, så kan vi lige så godt pakke sammen og glemme alt om at komme med til mesterskabet. Jeg kan ikke løfte et helt hold alene. Og jeg er ikke så god til at lytte til de andre, som jeg tror. Det bevirker, at de forsøger at undgå mig, når vi har et godt angreb i gang.
Vi er jo et team
Jeg måtte tænke lidt over det, han sagde. Det var ikke rart at høre. Men egentlig kan jeg godt se, at han har ret. Jeg går solo, når jeg har bolden. Er ligeglad med de andre. Jeg udmatter mig selv. Trist gik jeg hjem fra træningen. Begyndte at fordøje det, som min træner havde sagt. Begyndte også at tænke på, hvad der skal til, for at vi bliver et hold. Et hold, hvor jeg ikke dominerer, og hvor de andre også får en chance. Der er vel en grund til, at de er på holdet.
I går var jeg så til træning igen. Havde besluttet at spille passivt og bare modtage. Ikke jage bolden. Det gik nogenlunde. Til min store irritation. Jeg overvejede at blive væk fra træningen i morgen. Men så – efter træningen – kaldte, vores træner os alle sammen til møde. Han fortalte os, at han har store forhåbninger til, at vi kan blive et hold. Især efter hvad vi havde vist i dag.
På teambuilding
Derfor har han også besluttet – og fundet sponsorer – at vi skal have en pause fra selve den tekniske træning. I morgen tager vi på et kursus i teambuilding i Roskilde, og han håber, at vi vil udnytte chancen for at lave noget sjov teambuilding. Det bliver sådan noget med Vikinggames (https://www.vikinggames.dk/) og efterfølgende middag med ølsmagning. Han ville gerne bede os om at tilkendegive, om vi vil med. Nu med det samme. Bussen kører herfra kl. 14:00. Han regner med, at vi er tilbage ved 22:00 tiden i morgen aften.
Ok. Det må jeg sige. Helt uventet. Men her har vi altså en træner, der virkeligt tror på, at vi kan.
